Brunsviger Blues - CD
CD - 13 populære numre med Fynske sangere og musikere
Tekster af Anders W. Berthelsen
Anmeldese fra BLUESNEWS.DK
"Dette er ikke en decideret blues-skive. Derimod er det en skiffle-, jazz- og blues-udgivelse. Brunsviger blues indeholder 13 varierede numre, og de medvirkende leverer et solidt stykke arbejde både kompositorisk, tekstmæssigt, instrumentalt og vokalt.
De har også det til fælles, at de er vilde med den snaskede fynske kagespecialitet brunsvigeren, og så har de glimt i øjet.
På det muntre titelnummer medvirker blandt andre jazzmanden Kim Kingo på sang og bluesmanden Poul Ewald på mundharpe. Anders W. Bertelsen er initiativtager til cd’en og har lagt tekst til de fleste skæringer.
Brunsvigeren hædres med to tekstmæssigt ens numre, nemlig titelnummeret og ”Bag en brunner”. Også andre fynske fænomener så som Svendborgbanen, Kongens Have og H.C. Andersen behandles af henholdsvis Brunsviger Band, Katrine Daugaard & Kingo samt Rock Nalle & Odensebanden.
Brunsviger blues er en festlig, folkelig og fornøjelig skive, der nok skal gøre lykke hos fynboer, eksil-fynboer og andre brunsviger- og fynfans."
Det finns inga recensioner här. Vi kommer gärna om du vill rapportera som den första.